Boliger
Vores vision om boligerne i et AktivSeniorBo-fællesskab er
“Bo småt – Lev stort”
I seniorboligen har man alt, hvad man har brug for til daglig. Når man får familie og venner på besøg, er der gæsteværelser i Fælleshuset. Og når den store familiefest skal holdes kan man også låne/leje festlokale i Fælleshuset.
I et AktivSeniorBo-Fællesskab vil der være tre typer boliger. Toværelses boliger, der passer godt til én person og treværelsesboliger i to forskellige størrelser, der passer godt til par og dem, der vil have lidt mere plads.
Boligerne skabes med et enkelt udtryk og materialevalg, så det er muligt at hver beboer, kan sætte sit eget præg på boligen og derved opnå præcis den bolig man ønsker sig. I indretningen tages der hensyn til, at det er seniorboliger så der fx. er brede døråbninger, gennemgående gulve mellem rummene og god plads på badeværelserne.
Vi skaber altså funktionelle boliger efter mantraet “Bo småt – Lev stort”. Med fællesskabet i centrum kan drømmen om det sociale og aktive seniorliv udleves uden at gå på kompromis med funktionaliteten i den private bolig.
